OpenAI, Oracle og SoftBank udvider Stargate med fem nye AI-datacentre
De nye datacentre fremskynder Stargates plan om at sikre den fulde 500 milliarder USD, 10-gigawatt-forpligtelse inden udgangen af 2025.

OpenAI, Oracle og SoftBank annoncerer fem nye amerikanske AI-datacentre under Stargate-paraplyen, OpenAI’s overordnede platform for AI-infrastruktur. Den kombinerede kapacitet fra disse fem nye centre bringer – sammen med vores flagskibscenter i Abilene, Texas og igangværende projekter med CoreWeave – Startgate op på næsten 7 gigawatt i planlagt kapacitet og over 400 milliarder USD i investeringer over de næste tre år. Dette bringer os foran tidsplanen og på en klar vej mod at sikre den fulde forpligtelse på 500 milliarder USD og 10 gigawatt, som vi annoncerede i januar, inden udgangen af 2025.
I juli måned indgik OpenAI og Oracle en aftale om yderligere at udvikle op til 4,5 gigawatt Stargate-kapacitet. Dette repræsenterer et partnerskab med en værdi på mere end 300 milliarder USD mellem to virksomheder over de næste fem år. De tre nye datacentre – placeret i Shackelford, Texas, Doña Ana, New Mexico og et sted i det amerikanske midtvesten, som vi forventer at annoncere snarest og kombineret med en yderligere potentiel udvidelse med 600 megawatt i nærheden af vores Stargate-flagskibscenter i Abilene, Texas – kan levere en kapacitet på over 5,5 gigawatt. Samlet set forventes disse centre at skabe mere end 25.000 jobs disse steder og titusindvis af yderligere jobs over hele USA. Vi vil fortsat evaluere yderligere datacenterplaceringer.
De øvrige to Stargate-datacentre annonceret i dag kan skaleres op til 1,5 gigawatt over de næste 18 måneder. Disse datacentre vil blive udviklet via et partnerskab mellem SoftBank og OpenAI og kan skaleres til flere gigawatt infrastruktur. Det ene datacenter er placeret i Lordstown, Ohio, hvor SoftBank har påbegyndt implementeringen af et avanceret datacenterdesign, som forventes i drift næste år. Det andet datacenter er placeret i Milam, Texas og vil blive udviklet i partnerskab med SB Energy, en virksomhed i SoftBank-koncernen, som leverer strømforsyningsinfrastruktur til et hurtigt opbygget datacenter. Disse datacentre udgør tilsammen et vigtigt skridt, der baner vejen for hurtigere implementering, større skalerbarhed og bedre omkostningseffektivitet, så højtydende computerkraft bliver mere tilgængelig.
De fem nye datacentre blev udvalgt gennem en grundig, landsdækkende proces, der blev lanceret i januar. OpenAI, Oracle og SoftBank gennemgik over 300 forslag fra mere end 30 delstater i USA. Med dagens annoncering har vi valgt de første sites. Flere amerikanske placeringer vil blive annonceret, i takt med, at vi færdiggør og overgår vores oprindelige forpligtelse om at investere 500 milliarder USD i USA AI-infrastruktur.
De nye Stargate-datacentre, der udvikles af Oracle, kombineres med vores Stargate-flagskib i Abilene, Texas, som allerede er kørende via OCI (Oracle Cloud Infrastructure) og fortsætter sin hurtige udvikling. Oracle begyndte leverancen af de første NVIDIA GB200-racks i juni. Vi har allerede påbegyndt indledende træning og inferensbelastninger via den nye kapacitet for at fremme OpenAI’s næste generations research.
“AI kan kun opfylde sit løfte, hvis vi bygger den tilhørende regnekraft. Regnekraften er nøglen til at sikre, at alle kan få fordel af AI og til at muliggøre fremtidige gennembrud. Vi gør allerede historiske fremskridt mod målet via Stargate og bevæger os hurtigt for ikke blot at opfylde den indledende forpligtelse men for at lægge fundamentet for de næste skridt.” – Sam Altman, CEO for OpenAI.
“Oracle’s pålidelige, skalerbare og sikre AI-infrastruktur hjælper OpenAI med hurtigt at skalere sin forretning. For at imødekomme den enorme efterspørgsel udvider vi konstant OCI's kapacitet. Vores mål er at levere de mest effektive og omkostningsoptimerede løsninger til AI-træning og inferencing.” – Clay Magouyrk, CEO for Oracle
“Stargate udnytter SoftBanks nyskabende datacenterdesign og energiekspertise for at levere den skalerbare regnekraft, der er grundlaget for fremtidens AI. Sammen med OpenAI, Arm og vores Stargate-partnere baner vi vejen for en ny æra, hvor AI bringer menneskeheden fremad” – Masayoshi Son, bestyrelsesformand og CEO for SoftBank Group Corp
OpenAI, Oracle og SoftBank annoncerede første gang sin 500 milliarder USD Stargate-forpligtelse i januar i Det Hvide Hus sammen med præsident Trump som en del af en bredere satsning på at fremme investering i amerikansk AI-infrastruktur. Takket være præsident Trumps lederskab og hans administrations politik er satsningen skredet hurtigere frem end forventet og har bidraget til at tiltrække yderligere partnere og momentum.
Sammen med Oracle, SoftBank og vores øvrige partnere forvandler vi vores 500 milliarder USD, 10 gigawatts forpligtelse til omfattende fysisk infrastruktur, jobs over hele USA og regnekraft, der er basis for næste generations AI-gennembrud.


