Min hund, matematiktutoren
ChatGPT og personlig lektiehjælp.
Phil Birchenall sidder ved sit køkkenbord, mens regnen driver ned ad ruden bag ham og forvandler de idylliske hytter og det velplejede grønne område til et køligt, improviseret impressionistisk maleri. Det ser ikke ud til at påvirke Phil, for når han begynder at tale om sin 12-årige datter, Daisy, er der ikke andet end varme.
“Hun er et kløgtigt barn. Hun er sjov. Hun er skarp. Hun elsker at bage og er vild med dyr. Vores hund, Izzy, er hendes absolutte yndlingsvæsen, de er uadskillelige. Det er virkelig nuttet.”
Glimtet i hans øjne, når han taler, viser tydeligt, hvor meget han holder af sin datter. Så da han fik et brev fra Daisys lærer efter skoletid, kastede han sig over problemet med stort engagement.
“Hendes lærer sendte mig en besked… Bare rolig, hun klarer sig supergodt i alle fag, men i matematik klarer hun sig ikke så godt, som vi kunne ønske.”
Phils første indskydelse var at prøve det, han kalder “køkkenbordsmetoden”. Den matematik, Daisy havde haft svært ved, var multiplikation med brøker og lang division. Den aften satte han sig sammen med Daisy – og Izzy, der lagde sig under hendes stol – og slog op i en lærebog. Det var dér, det gik op for ham, at matematikken havde ændret sig.
“Jeg kiggede på vejledningen og prøvede desperat at finde ud af, hvad den ville have mig til. Min hjerne kunne slet ikke følge med. Min hjerne gik tilbage til det, jeg lærte i 1986 … Jeg kunne slet ikke få de to metoder til at hænge sammen.”
Omgivet af nye kladdehæfter, spidsede blyanter og en lærebog, der for ham lignede hieroglyffer, sad Phil nu helt paf. Hans datter opdagede med det samme, at noget var galt.
“Daisy sad der og kiggede på mig … Jeg kunne se farven forsvinde fra hendes ansigt, mens hun tænkte: Det her hjælper mig overhovedet ikke.”
Men Phil er en problemløser, ikke en, der giver op – og han havde i hvert fald ikke tænkt sig at give op over for sin datter, netop som hun havde brug for ham i sin skolegang. Heldigvis fik han en idé. Phil har altid været hurtig til at tage nye teknologier til sig, nysgerrig på potentialet – både på arbejdet og i hverdagen. Nogle måneder tidligere var han begyndt at eksperimentere med ChatGPT. Han havde allerede brugt den på kontoret til at organisere økonomi og endda udviklet et personligt træningsværktøj. Så den aften satte han sig ved computeren og skabte sin egen GPT – en skræddersyet matematiktutor til Daisy.
En GPT er en version af den AI-baserede sprogmodel, som man kan tilpasse efter specifikke behov og opgaver. Den fungerer som en personliggjort udgave af ChatGPT, som man kan “træne” eller finjustere, så den fokuserer på bestemte emner, opgaver eller måder at interagere på. I Phils tilfælde var det helt konkrete mål at undervise en 12-årig i multiplikation med brøker og lang division. Og i et øjebliks genialitet gav han den samme personlighed som deres hund, Izzy.
“Hvorfor i alverden skulle den her AI-matematiktutor ikke kunne lave hundevittigheder? Ikke være en hund? Ja, hvorfor ikke?”
Hans spontane idé gjorde GPT'en til noget helt særligt for hans datter, Daisy. Phil fortæller, at den straks fortalte en forfærdelig hundevittighed første gang, Daisy prøvede den – og at den derefter gik direkte videre til multiplikationsopgaver med hundekiks som tema. Det fangede Daisys opmærksomhed med det samme.
Efter at have fået lektiehjælp fra matematiktutoren Izzy, blev Daisy gradvist stærkere i de områder af matematikken, hun tidligere havde haft svært ved. I England afslutter eleverne grundskolen med en prøve, der kvalificerer dem til at begynde i skolen for aldersgruppen 11-18 år. Daisy bestod prøven med bravour.
“Daisy klarede sin matematikprøve så flot. Hun fik et diplom fra læreren, hvor der stod, hvor meget hun havde rykket sig i matematik. Og det hele var samtidig sjovt. Det føltes som noget spændende, vi kunne lave sammen – i stedet for bare …”
Med sine flotte resultater har Daisy siden fået en god placering på sin næste skole. Phil delte for nylig sin matematiktutor-idé på de sociale medier for at inspirere andre forældre til at gøre det samme – opbygge deres egne GPT'er og hjælpe deres børn i de fag, de har svært ved. Og tilføje lidt personlighed til projektet.
“I stedet for, at man bare sidder med en kedelig lærebog. Det gjorde det hele levende – den føltes næsten som en del af familien, som om den var en forlængelse af vores hund… Det handler i virkeligheden om at lægge mere af det, man elsker, ind i det, man skal lære.”
Og hvis du skulle være i tvivl, så er den rigtige Izzy fuldkommen ligeglad med multiplikationer.
